opskrift - beef noodles / nudler med oksekød / 牛肉面
Ingredienser:1 kg oksekød - gerne en fed udskæring (Jeg brugte oksecuvette, hvor det yderste lag fedt blev skåret af) Krydderiblanding bestående af: Nellikker, tørrede appelsinskaller, lakridsrod, fennikelfrø, spidskommen, sichuanpeber mm. Blandingen kan købes i de kinesiske butikker bag Hovedbanen, posen ses på billedet. 2 tomater i både 1/2 løg 5 fed hvidløg 1 stor klump ingefær 2 forårsløg Fond eller bouillonterning.
Fremgangsmåde:Skær kød i tern. Kog dernæst kødet og skum af ved at fjerne skummet kun, eller også skift vandet ud med noget nyt. Herefter puttes alle krydderier i en pose (jeg brugte en tepose), som kommes ned i gryden med det nye vand og koger med. Tomater, ingefær, hvidløg og forårsløg puttes ligeledes med ned i gryden. Tilsæt fond eller bouillon efter pakkens anvisning, jeg brugte pulverformen. Jeg lod retten simre i ca. 3-4 timer, hvorefter kødet er dejlig mørt og suppen super smagfuld!!
Server med:Jeg brugte håndskårne nudler, de er super lækre og har masser af tekstur i sig. Igen er disse købt i en kinesisk butik bag Hovedbanen. Server med hakkede forårsløg, koriander og evt. noget chili :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar