12.10.15

opskrift - butternut squash - og gulerodssuppe

Det hele startede egentlig med, at denne opskrift dukkede op på min newsfeed på facebook.
Det passede jo perfekt, for igen havde vi en hel pose gulerødder i køleskabet, som ikke blev brugt og sikkert var endt i skraldespanden en uge efter.
Så fortvivl ej, hvis du altid har en masse gulerødder du ikke når at bruge - lav denne suppe! :)

Ingredienser: 
1/2 kg gulerødder
1 butternut squash
1/2 løg
1/2 bouillonterning
Timian
Salt
Peber
Evt. sesamsalt
Evt. purløg

Sådan gør du:
Hak løg. Skær gulerødder og squash i tern, så småt som du orker, da det skal pureres senere alligevel.
Steg løg i noget olie indtil de er gyldenbrune.
Kom herefter gulerødder og butternut squash i gryden og steg lidt. 
Kom vand i, så det ca. dækker indholdet af gryden, kog op.
Lad herefter retten simre indtil grøntsagerne er bløde (ca. en halv time), hvorefter de blendes.
Tilsæt vand, hvis du ønsker en tyndere konsistens.
Smag til med salt og peber.
Vi spiste suppen med sesamsalt og purløg som topping og med brød til.
Det var et hit og skal klares gøres igen, næste gang vi har gulerødder tilovers ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar