28.9.15

opskrift - char siu (kinesisk marineret svinekød) / 叉烧

Ingredienser:
1 kg nakkefilet
6 spsk. char siu sauce (fås i de kinesiske butikker)
2 spsk. honning
1 spsk. maltose-sirup
2 spsk. soya
4 fed hvidløg
3 spsk. hoisin sauce (valgfrit)

Fremgangsmåde:
Kødet skæres i aflange stykker som på billedet.
Marinaden laves ved at blande Char siu sauce, honning, soya, hvidløg og hoisin sauce (valgfrit).
Kødet skal marineres i minimum 24 timer i køleskabet (jeg lod den stå i to døgn).
Ovnen tændes på 150 grader celcius på varmluft.
En bageplade overdækkes med sølvpapir og stilles i nederste del af ovnen.
Kødstykkerne hænges op i kroge på en bagerist, således de kan hænge som på billedet.
Overskydende marinade blandes op med maltose-siruppen og pensles på kødet hvert 15. minut.
Efter ca. en time til halvanden time, har kødet fået en skinnende overflade og lækker stegeskorpe, og det er hermed færdigt.
Spis det gerne som skiver i pandebrød eller buns, med mayo, agurk og forårsløg, MUMSSS!




26.9.15

nicecream elmegade

cookie sandwich med vanilie og ispind med mango-passionsfrugtssmag
Pæn butik, pæne ispinde, men var ikke vild med cookie sandwichen. Måske skulle jeg bare holde mig til 'rigtige' cookies. Til gengæld var ispinden rigtig lækker.

24.4.14

'double-sticks' øreringe fra handcraftedcph

Som sagt var min veninde og jeg nr. 1 og 2 i køen til finderskeepers i påsken, og vi fik derfor muleposer med en masse godter i. Indholdet kan ses på nederste billede :)
Derudover var ét af mine køb et par øreringe fra handcraftedcph. Man kunne selv kombinere de to dele, og efter en masse forsøg, endte jeg med nedenstående kombi.
Jeg er super glad for dem, og bruger dem rimelig flittigt allerede, mest som studs dog. Men elsker at man hurtigt kan pifte dem op ved at sætte de ekstra trekanter på. To-i-én der vil noget! :D